NPK Og Salmiakspiritus

NPK Og Salmiakspiritus ?????

Bogstaverne står for henholdsvis kvælstof (= nitrogen (N)), fosfor (= Phosphor (P)) og Kalium (K)

Stofferne er blandt dem, som bruges mest i planterne, og netop derfor indgår de også i så godt som alle kunstgødninger af blandingstypen. Stofferne bruges alle på vitale områder af planternes stofskifte, men de vigtigste funktioner er følgende:

Kvælstof (N) bruges ed dannelsen af det grønne farvestof, klorofyl, som er nødvendigt i fotosyntesen.

Fosfor (P) bruges i DNA som bærer arveanlæggene, til stoffet ATP, der indgår som energiformidler i alle livsprocesser og i regulering af sukkertransporten

Kalium (K) bruges som hjælpeenzym i mange processer, men mest afgørende er dets virkning i forbindelse med åbning og lukning af spalteåbningerne i bladene.

Når du køber gødning i en sæk, står der uden på, hvad gødningen indeholder af de forskellige næringsstoffer. Hvis den fx hedder NPK 12-5-14, så indeholder den 12 procent kvælstof, også kaldet nitrogen (N), 5 procent fosfor (P) og 14 procent kalium (K).

Engletrompeter stortrives med meget Kvælstof, derfor er NPK til græs virkelig godt, da det indeholder en stor procent kvælstof – ofte omkring de 20 %

Salmiakspiritus.  Du får god og billig blomstergødning til potteplanter og altankasser ved at blande 1-2 kapsler salmiakspiritus 10 l vand. Det giver et fint resultat.

Mange gartnerier Vander deres planter med salmiakspiritus ca 14 dage før salg. Planterne bliver mere grønne og ser meget mere sunde ud.

Det er fint med Salmiakspiritus som Make up til planten, men NPK er det vigtigste at give, da både dannelse af godt rodnet og blomstring er vigtig.

Brug NPK fra ca 1. marts og gød herefter ca hver 10 dag indtil 1. oktober. Indimellem kan du bruge vand med salmiakspiritus i.

Planter der er plantet som stiklinger med rod, gødes først når de er en lille halv meter.

Gødningsfordeling:

Små potter = drys 8-10 perler rundt i kanten

2 l potte = 1 teskefuld NPK uden top

4 L potte = 1 teskefuld NPK med top

10 l spand = 1 spiseskefuld med top

20 l spand = 2 spiseskefuld med top

Fordel altid NPK perlerne rundt i kanten. Gives der for meget vil det osmotiske tryk i jorden suge alt vand fra planten, og planten dør indenfor 48 timer.